Please update your Flash Player to view content.

Endnu et vellykket Haderslev Næs Løb

Endnu et vellykket Haderslev Næs Løb.

Det 7. Næs løb i rækken blev endnu et vellykket et af slagsen. Arrangementet klappede perfekt, og vi hørte kun positive kommentarer fra de der deltog.

Der var 150 kvinder og mænd der valgte at bruge bruge denne dag på cyklen, på de naturskønne ruter. Kommentarerne var mange, og det var sjovt at høre hvad der kom ud. Jeg cyklede ved siden af en da vi kørte fra Hejsager by ned mod Hejsager strand, da der kom et udbrud: ”Nej hvor er det altså flot” så det er jo helt fedt at sidde der som Haderslev Starup mand!

Styregruppen omkring Haderslev Næs Løbet har lagt et stort arbejde i at få det hele til at klappe, og som sagt så lykkedes det. Gruppen består af Søren Tjørnelund, Søren Møller, Ole Andersen, Preben Jensen, Robin Andresen og Steen Ljungmann. De har alle brugt mange timer på at planlægge hvordan dagen skulle forløbe, og vi må jo sige at det har de gjort godt. Stort tak for at i har mod og lyst til dette. 

Men uden alle de andre frivillige ville det slet ikke gå. Der skal laves forplejning, der skal sættes rute af, der skal være folk til depoterne, ja opgaverne er mange, så alle de der stiller op denne dag skal også have en stor tak for hjælpen! 

Et lille suk er der jo. Som skrevet kom der 150 deltagere, og dette er i sig selv fint, og det bedste resultat nogensinde i løbets historie. Men med det vejr der var fra morgenstunden søndag, ja, så forstår vi ikke hvorfor der ikke kommer mange flere. Men det er noget vi må arbejde med, og så håbe på at det kan blive bedre, arbejdet er det samme, om der kommer 150 eller 250 deltagere. 

MEN! Alt i alt en helt i gennem super dag, og endnu en gang tak til de der deltog og tak til alle hjælpere.

Se billeder fra motionsløbet HER og HER